Tuesday, September 22, 2009

Indonesien kalder

Så er der kun to dage til take off. Næste eventyr venter i Indonesien med løfter om solskin, hvide strande og fantastisk snorkling. Alt dét jeg troede Perth kunne byde på, og som australierne bliver ved med at forsikre mig om nok skal komme, når foråret for alvor ruller ind. "This is very unusual", gentager de, når jeg brokker mig over novemberstemningen med storm og regn. Og det kan der være noget om. Den lokale avis havde forleden en forsidehistorie med overskriften "Den vådeste september i Perth siden 1915". Det er vel tiltrængt efter årevis med tørke, men hvorfor skal det lige være, mens jeg er på udveksling? :)
Her nedenfor en regnfuld udsigt ind mod Perth-området fra Penguin Island.



Forhåbentlig kan vores besøg på nogle af Indonesiens mange små paradisøer give mig rigeligt solskin til at lade op til endnu en måneds tvivlsomt sydvestaustralsk forårsvejr. Universitetets forårsferie nummer to bliver udnyttet maksimalt: Martin og jeg skal til Bali og et par småøer nær Lombok, inden vi vender tilbage til Australien og besøger det nordvestlige strandparadis Broome.

Livet i vores lille fem-værelseslejlighed i Student Village er blevet hverdag. Aftenerne går med at hyggesnakke i stuen og lave mad til hinanden. Forleden kom min værelseskammerat fra Singapore (på billedet til højre), der normalt er meget afslappet klædt, ud fra sit værelse iført laksko, habitbukser, diamandøreringe og nystrøget skjorte. "I am going to go get some Asian girls", grinede han på vej til sit "asian party".

Det føles som om urenes visere drejer dobbelt så hurtigt her i Perth som hjemme i Danmark. Før jeg overhovedet har nået at fatte, at en ny uge er begyndt, er det blevet fredag.

Hver aften sker der noget: Jeg udlever min anden teenagetid til utallige amerikanske 21-års fødselsdagsfester (Hvor en af gæsterne fra den sidste fest endte på skadestuen med tre sting i ryggen). Jeg afprøver kystbyen Fremantles restauranter i selskab med vores nydannede madklub og jeg går på latenight shopping med veninderne i et af Perths gigantiske indendørs shoppingcentre.


Her nedenfor er finske Johanna, cubansk-amerikanske Pedro og tyske Kristin og Jasmin ved at afprøve Fremantles lækreste italienermad.

Monday, September 14, 2009

Som en teenager igen....

Skal vi tage til Bali? Hvad med Australiens nordligste vestkyst? Ayers Rock? Great Barrier Reef? New Zealand? Mit anden forårsferie - (ja dem har vi to af :) nærmer sig med alt for hastige skridt, og der er alt alt for meget at vælge imellem.
Vi vil snorkle i turkisblåt vand med delfiner og skildpadder, udforske outbackens røde klipper og nyde New Zealands fantastiske natur. Alt sammen på én gang.....

Mens rekord regnen fortsætter her i Perth, der skulle forestille at være Australiens mest solrige sted, drømmer jeg mig til mildere klimaer. Det har regnet næsten uafbrudt i en uge nu. Utroligt!

I mellemtiden er min amerikanske værelseskammerat fyldt 21 år og selvom hun i forvejen allerede måtte drikke alkohol her i landet, skulle alko-myndigheden i USA fejres med hidtil usete mængder tequila. Vi var inviteret til kæmpe fest her i Student Village. De fleste gaver kunne drikkes, og det blev de i en vís fart. Fødselsdagsbarnets veninder havde forsynet hende med en selvlysende penisformet drikkedunk, som hun fornøjet stod med snotten nede i hele aftenen. Et syn for guder.

I dagene, der fulgte fødselsdagsfesten, er flere af aftenens begivenheder blevet genfortalt for hende. Hvorfor knæet gjorde ondt? (En mindre heldig kombination af stilethæl og ølsjat under borddans.) Hvorfor kæresten haltede? (Flere timers ølspil resulterede i en lettere sløret dømmekraft, da han besluttede sig for at kaste sig de 2,5 meter ned på asfalten fra busskurets tag) Hvorfor vi blev smidt ud fra diskoteket, hvor fødselsdagsfesten skulle have fortsat? (Kærestens forsøg på at bruge sit hoved til at stange sig igennem vagterne var ikke lige populært i alle lejre).
Sådan bliver man 21 på disse kanter. Næste amerikanske 21-års fødselsdag er på fredag.
Jeg føler mig som en teenager igen.....

Tuesday, September 8, 2009

En uge i outbackens røde støv

Alt var rødt, da vi kom tilbage efter ti dage i outbacken i søndags. Huden, taskerne, tøjet, støvler, teltene, håret. ALT var dækket i ultrafint rødt støv fra Australiens indland. Men det gjorde ingenting, for turen var fantastisk.

Vi var 35 af Murdochs internationale studerende, som med to hardcore terrængående busser, der kunne foldes ud til både køkken, værksted og lejrplads tilbagelagde over 4000 kilometer australsk ødeland. Størstedelen af gruppen var amerikanere, som hver især forsøgte at overdøve hinanden med deres skingre: "Oooohhh my God"-udbrud, når vi så noget interessant. Gennemsnitsalderen blandt dem er omtrent 20, hvilket betyder at de derhjemme endnu ikke må drikke. En af fyrene sukkede derfor veltilfreds at "Dette var den bedste time i hans liv", da han i en af de små kystbyer havde været til sit livs første happy hour :)

Civilisation var der nu ikke meget af på turen, hvor vi besøgte tre nationalparker og tilbragte nætterne i telte eller nedlagte fårestalde.

Her nyder jeg solen i Natures Window i Kalbarri National Park 1,5 dags kørsel nord for Perth.



Og her er turens første "hotel". Det var lidt af en overraskelse af den australske slags, at vi skulle leve så primitivt. Af papirerne fra universitetet havde de fleste fået det indtryk at vi skulle sove i sovesale på hostels - IKKE i 100 år gamle fårestalde, hvor vinden og regnen blæser lige igennem :)



Eventyrets første højdepunkt var delfinreservatet Monkey Mia, hvor delfinerne hver morgen kommer helt ind til den kridhvide strand for at snuse lidt til turisternes ben og fortære den daglige fisk personalet på stedet forsyner dem med. Det er vilde dyr, som kommer af egen fri vilje (hjulpet væsentligt på vej af udsigten til gratis fisk) men pelikanerne i området har også lukket lunten og lægger dagligt vejen forbi for at få en bid af kagen.





En hel dags kørsel længere mod nord ramte vi Ningaloo Marine Reserve og Shark Bay, hvor vi trodsede den stive kuling og iskolde vand og tog på snorkeltur med en båd med glasbund. Tag ikke fejl af det eksotisk udseende tyrkisgrønne vand! Der ER stadig vinter i Australien og det kan mærkes i sådan en grad, at jeg investerede i en våddragt for bedre at kunne nyde korallerne og de mange fisk og skildpadder.





Fra kysten vendte vores søde australske outback-eksperter Fiona og Terry de terrængående busser mod indlandet og det de røde støv begyndte at trænge ind overalt. Hver en fure i tøjet, teltene, taskerne, skoene var dækket. Vores mål var Karijini National Park, der ligger omtrent 1200 kilometer nord for Perth. Parken er et gammelt helligt område for det oprindelige folk, og efter få dages besøg forstår man hvorfor. Giganstiske sprækker i den røde klippe kløver landskabet op i smukke kløfter. På bunden af dem fosser vandfald og floder afsted og hvor kløften bliver lidt bredere inviterer dybgrønne søer til et hovedspring.

Vi udforskede det hele. Vores arme, fingre, balder og lår syrede til af at klatre på smalle klippeafsatser og svømme gennem lange søer. Vi krængede os forbi store røde sten, vadede gennem floder og badede i vandfald. Forfriskende og fantastisk.

Her klatrer finske Johanna, amerikansk/cubanske Pedro og danske Mikael sig vej ind i kløften.


Her baner hele gruppen sig gennem en smal kløft ind til en af parkens mange badesøer.


Her tager vores australske guide Fiona og jeg en kort pause i solen.


Kun en kort svømmetur fra bredden byder det lille vandfald i Fern Pool på en fantastisk rygmassage.







Vores lejr i Karijini National Park var ultra primitiv. Vand får du kun ved selv at medbringe det eller bruge en time på at klatre ned i bunden af en kløft og hente det ud af floden.


Tilgengæld lagde de lokale gerne vejen forbi.

Her en dingo....


...og et par papegøjer.