Haps lille kænguru!

I går så den sådan ud:

I dag ser den sådan ud:

Kænguruen var med direkte fra køledisken, da jeg sammen med 10 andre nye udvekslingsstuderende holdt mit livs hidtil koldeste grillfest nede ved beachvolleybanerne.

Her er grillmasterne Darren og Ryan fra Singapore sluppet løs på tyskernes pølser.
Her varmer amerikanske Keith og tyske Nina sig over grillen.

No worries mate!

Mørket og kulden har indfundet sig udenfor netvinduerne og jeg går min tredje nat i det australske i møde. På den kulsorte nattehimmel vender månen helt skørt. Den er halv, men ikke lodret, som vi kender den derhjemme - nej den er skåret vandret over på midten, så kun den nederste halvdel lyser op.
Jeg har fået et værelse på universitetets kollegium og faciliteterne er, som det ses på billedet, over al forventning. Man skal dog ikke lade sig narre af fotografiets sydlandske stemning - temperaturerne på 15 grader i dagtimerne og ned til 5 om natten gør, at der nok går en måned eller to før vi hopper i poolen.
Vi har lynende travlt, men vi tager den med ro her i Perth. Ikke nødvendigvis med vores gode vilje. Sådan er omstændighederne bare.
"No worries mate!", siger de rare ansatte på universitetets internationale kontor, når en hel flok af os udvekslingsstuderende tripper nervøst over, at vi endnu ikke har fået hjælp til at vælge fag. Og så stirrer de på os med et uforstående smil, når vi efter en halv times kø på kontoret virker utilfredse over at få beskeden: "Come back tomorrow darling. We cant help you today". For der er jo ingen grund til "worries", bare fordi skolen starter på mandag og halvdelen af os endnu ikke er tilmeldt fag :-)

Der er en ekstremt international stemning på disse kanter. Alene i min lille lejlighed, der ligger på et kollegie lige ved siden af universitetet, er tre kontinenter repræsenteret. Og især studerende fra Asien har fundet vej her til Murdoch University - mange for at gå her i tre hele år.
I dag blev en hel gruppe af os nye internationale studerende udsat for malaysiske organisationsevner. Great succes! Omkring 70 nye studerende havde tilmeldt sig dagens tur til Perth Zoo og stod og glanede på mødestedet, mens de malaysiske frivillige, der skulle guide os, fjantede rundt og tog mobilfotos af hinanden. Det tog dem 45 minutter at følge gruppen de 500 meter, der var ned til bussen. Bussen stoppede et mystisk sted i Perth. Tydeligvis IKKE zoologisk have. Vi var snarere ude i et über-business-wall-street-agtigt kvarter.
Alle ventede på de malaysiske guider, for det var klart, at øjeblikket måtte foreviges med endnu en mobilfotoserie, inden de smilende kunne guide os videre. Vi fulgte dem ud midt på vejen forbi tre skilte, hvorpå der stod "DANGER! No pedestrians beyound this sign". Tredive mobilfotos senere stod vi ved en færge. En af de fjantede malayer forsøgte at råbe forsamlingen op: "Evibodi has smarider pass go on dis side". Han viftede instruerende med hænderne. Foran ham gloede 70 udvekslingsstuderende spørgende på hinanden. "Hvad siger han?", lød det hviskende fra mund til mund.Et øjeblik senere forklarede en af malaypigerne os, at vi skulle stille os op to og to sammen på en række, inden vi kunne fortsætte.....
Godt så!
Det gjaldt om at flygte fra gruppen så hurtigt som muligt, da vi efter 1½ times strabadser ankom til den zoologiske have. Her er det måske på sin plads at indskyde, at der er 10 kilometer fra universitetet til haven. Så forenet med finnen Johanna og tyskerne Kristin og Jasmin skyndte jeg mig at forsvinde ind på den afrikanske savanne. Men the australian walkabout var selvfølgelig dagens højdepunkt. Kænguruerne dovnede i solen med benene strittende i alle retninger, de tasmanske djævle sloges og knurrede, koalaen frådede eucalyptus i slowmotion og wombatten tøffede hyggeligt rundt. Ha ha! Australien har de skægeste dyr! Altså lige bortset fra den 4,5 meter lange saltvandskrokodille. Og fugleedderkoppen... og kæmpekobraen og...og ...og ....