Tuesday, November 24, 2009

Alle skal ud!

Flyttefeberen har ramt vores village i denne uge. Studerende med propfyldte papkasser, indkøbsvogne og Coles poser mødes på gange og parkeringspladser og omfavner hinanden, inden de kører væk. Mange af dem kommer igen, når sommerferien slutter om to måneder, men kollegiesystemet her på Murdoch er sådan, at alle skal ud! Med mindre man altså er villig til at betale 200 kroner pr nat, for at have sine ting stående i ferien....

Jeg har været i Perth så længe, at marken ved siden af kollegiet har forvandlet sig drastisk. Række efter række af ældreboliger er skudt op, som månederne er gået. Men nu er det altså forbi. Vores lille lejlighed i nummer 146 er allerede blevet to beboere fattigere - amerikanske Keith rejste i går, og i dag fulgte Darren fra Singapore efter. De efterlader en lidt trist og meget tom stemning. Selv har jeg indleveret vintertøj til posthuset i dag. Det skal ud at sejle rundt om jorden, mens jeg rejser til Great Barrier Reef.

For det er for alvor slut med Perth. Om noget der ligner halvandet døgn rejser jeg med tre studiekammerater - Tina og Chris på 22 fra Tyskland og Johanna på 27 fra Finland - til Alice Springs for at smelte i 40 grader og vandre lidt ved Ayers Rock. Senere går turen til Adelaide, Melbourne, Brisbane, Fraser Island, Great Barrier Reef og Sydney. Så kan vi teste, om østaustralierne har ret, når de drillende siger, at forkortelsen WA for Western Australia i virkeligheden burde stå for "Wait Awhile". At man venter en del i denne stat er skam helt korrekt - det lokale pizzabud har på et tidspunkt præsteret at komme med vores tre napolitanaer efter 2,5 time. Men med australiernes generelle tilbagelænede attitude har jeg svært ved at forestille mig, det skulle være meget anderledes på den anden kyst.

Eksamenstiden på Murdoch synger på sidste vers, og den endelige afslutning af mit udvekslingsophold bliver i morgen klokken to, når jeg går til eksamen i bæredygtighedsfaget "Global and Regional Sustainability". Vi skal skrive tre essays i hånden på to timer uden hjælpemidler. En udfordring. Som jeg knokler for at blive klar til. Vi får se, om det lykkes....
Vi har dog haft over 30 grader et par dage i denne uge, så eksamenslæsningen har ikke udelykkende været et bittert æble at bide i.


Oprindeligt skulle vi forestille at få vores endelige resultater og eksamensbevis engang sidst i december. Men lærerstaben på uni strejker, og har derfor meddelt os, at de ikke offentliggør nogle eksamensresultater, før de får mere i løn. Fair nok. Bortset fra den lille detalje, at jeg skal bruge bevis på, at jeg har bestået semestret her for at kunne tilmelde mig hovedopgaven i januar... I morgen må jeg se, om jeg kan søge om undtagelse fra strejken på en eller anden måde.

Som en del af vores afsked med Perth og fantastiske Western Australia drog vi sidste fredag en bilfuld tøser på roadtrip for at opleve naturfænomenet Pinnacles: Midt i bushen er der pludselig et stykke dybgul ørken, som små spidse klipper i tusindvis stikker op af. Underligt.

Og i går havde Malte fra kollegiet og jeg brug for en pause fra de halvsørgelige afskedsarrangementer, så vi stak af til Rottnest Island - en lille klippeø, der ligger en halv times sejlads ud fra Perth.
Der er ingen biler på øen, så vi lejede cykler og tog de 30 kilometer øen rundt for at tilegne os solbrændte ansigter og ømme numser. Det var et skønt afbræk og fra sadlen så vi springende delfiner, søløver, en hval, små tykke pungdyr og en enkelt slimet øgle.

Vi gjorde også holdt på et par af strandene, der liiige var til at leve med ....

Det var en hollandsk kaptajn, der "fandt" øen tilbage i 1600-tallet, og da den dengang som nu var overrendt af små hoppende pungdyr med rottelignende haler, døbte han den Rottnest (Rotte rede). Aboriginerne vidste bedre. De havde allerede et navn for både øen og dyret, men kun dyrenavnet har fået lov at overleve i den aboriginske version.
For enhver kan jo se, at der er stor forskel på de små nuttede quokkaer, som pungdyret kaldes...


...og rigtige rotter, som dette lækre eksemplar, der gennem et par uger har gæstet min venindes boghylder. (Hendes sambo har en forkærlighed for halveksotiske kæledyr....)

Næste gang jeg skriver, bliver det fra en anden side af det store "ingenting" der fylder det meste af midtaustralien.
Farvel Perth!

No comments:

Post a Comment