Mine øvrige fag er endt med at blive foto, undersøgende journalistik og noget basis programming for computer-spassere. I det journalistiske fag forventes det, at vi på 12 uger afslører et eller andet lokalt scoop - det bliver noget af en udfordring både for mig og de andre udvekslingsstuderende, som endnu kan fare vild på vej til supermarkedet.
Foto virker rigtig spændende, og giver mig associationer tilbage til de gode gamle dage på kunstakademiet i Reykjavik. Vores lærer er en hyper-distræt kunstnerdame med læbestift tværet rundt i hele hovedet. På den ene time, jeg har haft med hende nåede hun at crashe computeren, glemme sin taske og forlægge sine nøgler. Det skal nok gå godt :)
Samlingspunktet på Campus er blevet væsentligt mere livligt efter skolestart!Kollegielivet kræver som altid lidt tilvænning, når nu jeg er blevet vant til at bo med Martin og have vores eget. Vi er fem i en lille lejlighed med ekstremt tynde vægge: Keith (USA, 19 år, fysikstuderende), Jessica (USA, 20 år, økologistuderende), Darren (Singapore, 23 år, handelsstuderende), Malte (Tyskland, 24 år, geografistuderende). Ingen af amerikanerne har før prøvet at lave mad, så jeg er lidt blevet moderfiguren, de søger råd hos, når noget skal hakkes, skrælles, skæres eller koges. Komplicerede sager :) De er alle sammen vildt søde, og vi hygger os i stuen med snak og spil om aftenen.
Der er også en del fester, og det er nok mest den del af kollegielivet min gamle bedstemor-sjæl (Ja, 26 år er MEGET gammelt på disse kanter :) lige skal indstille sig på. Det gælder nok om at få købt sig nogle ørepropper ved lejlighed!
I går var vi til open-mic arrangement i havnebyen Fremantle, som er 20 minutters bustur fra universitetet. Min amerikanske bofælle Keith er vores egen private rockstar, så han havde tilmeldt sig arrangementet og spillede guitar og mundharpe til teenagepigernes store beundring. Han er virkelig sej til det. Det lyder super fedt!
Jeg må hellere tilbage til bunkerne af læsning, inden Martin kommer i aften :)
No comments:
Post a Comment